Efter
nu omtrendt 121 dage på sofaen tænker jeg, at det er tid til at
komme ud af fjererne. Tid til at se den realitet i øjnene, at hvis
jeg bliver siddende ret meget længere bliver jeg sindssyg. Og får
højest sandsynligt liggesår.
Det er alligevel lidt kedeligere at ligge der på langs end psykologistudiet, jeg droppede ud af for nogle måneder siden i erkendelsen af, at jeg nok aldrig bliver et føle-føle menneske med styr på andres liv.
Det er alligevel lidt kedeligere at ligge der på langs end psykologistudiet, jeg droppede ud af for nogle måneder siden i erkendelsen af, at jeg nok aldrig bliver et føle-føle menneske med styr på andres liv.
Altså..
Jeg
har naturligvis forladt sofaen et par timer om dagen for at bage
mislykkede kager, plante både en urtehave og blomsteroase på altan
med det sørgelige resultat at begrave det hele i skraldespanden ugen
efter. Ja, der var jo ikke nogen der havde fortalt mig, at hvis man
tager på spontan weekend tur til København så dør planterne
ligesom!
Og
så døde det projekt, da jeg på spontan weekendtur til København styrter fatalt
ned af trapperne på Bremen i absurd høje hæle og efterfølgende
(og hulkende) måtte under kniven og få sat tingene på plads i
højre hånd. Vågnede op med hånden i lilla gips..
Men
nu har jeg altså besluttet mig at prøve
en gang til.. med det der overskudsmenneske i perfekt lokal
liebhaverlejlighed med super meget tjek på tingene på nyt studie, informationsvidenskab.
Jeg
skal lære at bage (mest kager), lave gourmetmad som far laver den og
drikke lidt mere vin på altanen. Og det er det du kan læse om på bloggen.
Held
og lykke, Mia. And be brave.
Følg bloggen via
Hyggeligt. MEGET hyggeligt.
SvarSlet